A-kasse kontingent

You are currently viewing A-kasse kontingent

I et samfund og i en økonomi, som laver yoyo krumspring dagligt, og som ændrer karakter i forhold til den internationale scene, så er det svært, at altid vide sig sikker. Den ene dag er man måske uundværlig for ens virksomhed, mens man ugen efter kan være old news. For at sikre sig selv imod både uretfærdig behandling, og imod at gå fra en fornuftig og solid indtjening hver måned, til at står uden en krone, så er der heldigvis råd at hente.

Ens redningsmænd hedder enten fagforeninger eller a-kasser.

A-kasser burde være at foretrække over fagforeninger, af den simple årsag, at det er a-kasser som administrere tildelingen af dagpenge, som er den økonomiske sikkerhed som man som lønmodtager kan give sig selv. Det eneste det kræver er, at man troligt betaler kontingent hver måned, og at man har været medlem i over et år, før man står uden arbejde.

Der er stribevis af a-kasser. Alle tilbyder i bund og grund det samme, dog specialiserer nogle sig inden for nogle specifikke fagområder, og andre har en eksplicit politisk holdning. Fælles for alle a-kasser er, at de udbetaler den samme sats for dagpenge. Ergo, så får man ikke mere udbetalt fordi man er medlem af Krifa’s a-kasse, Det Faglige Hus’ a-kasse, eller ASE’s a-kasse. Det er den helt samme sats alle a-kasser arbejder med, så det spiller ikke ind på nogen måde.

Tilbage står altså kun tre større aspekter, som man skal tage stilling til, når man vil melde sig ind i en a-kasse. Fagområde, politik og selvfølgelig pris. På grund af det store antal af a-kasser, så er der selvfølgelig intern konkurrence omkring, hvem der fremstår som mest fordelagtig overfor kunderne. For mange handler det om prisen, så det månedlige kontingent i mange a-kasser bliver stadig billigere og billigere.

Har man pengepungen i orden, så er der a-kasser med kontingenter på op til 700 kr. om måneden, men de fleste opererer inden for 400 kroner til 500 kroners området, så det er nogle fornuftige beløb, som alle simpelthen må finde plads til i budgettet. Det skal ikke ses som penge ud af vinduet, det er en investering i noget, som man forhåbentligt ikke kommer til at få brug for, men sådan er det også med kasko-forsikringen til bilen, eller datterens rejseforsikring hun tager med på hendes interrail tur.

A-kasserne er altså lig med sikkerhed—økonomisk sikkerhed. Det er en udbetaling på 3.940 kr. om ugen for heltidsforsikrede og på 2.625 kr. for deltidsforsikrede. Hvis det ikke er mange tusinde grunde nok til, at få tilmeldt sig en a-kasse allerede i dag, så vil man ikke sikre sig selv og ens familie. Men skulle situationen så opstå, og man bliver fyret og står i den uendelige lange kø af arbejdsledige, så ærgrer man sig, rigtig meget endda. Alternativet er nemlig kontanthjælp, men det er slet ikke fordelagtigt, for her skal man først leve af ens såkaldte formue, så bilerne, sommerhuset osv. ryger i svinget, alt sammen fordi, man var for nærig til at betale godt 450 kr. i gennemsnit om måneden, for en fornuftig fremtid.