Nu er det snart jul, og jeg har ferie i hele den efterfølgende måned. Januar 2020 bliver min måned. Jeg skal forkæle mig selv med en rejse og med at få købt alle de ting, jeg ønsker mig, men ikke får i julegave. Og så skal jeg se min søn. Han bor hos sin mor. Hun er ret skrap og vil helst ikke, at jeg tager ham med på ferie i en uges tid i januar. Men da hun selv har travlt med sit job i den uge, så har hun givet sig, og vi har fået lov til at tage en uge afsted på egen hånd. Han og jeg.
Billige afbudsrejser?
Ikke at jeg sådan set skal have hendes tilladelse til at tage på ferie med min søn, men jeg vil gerne undgå fremtidige konflikter. Så hun får lov til at give os tilladelse til at rejse.
Jeg har været inde på flere forskellige rejsebureauers sites for at kigge efter billige afbudsrejser til Algarve i Portugal. Det skal bare være sådan en rejse, hvor vi kan være på et hotel med pool og all inklusive. Vi skal slappe af have adgang til WiFi, så vi kan spille Xbox, og så behøver vi ikke mere. Bare sol og varme.
Mor er heldigvis OK
Det har jeg fortalt min søns mor, og hun har givet os lov til at rejse i begyndelsen af januar. Lige inden skolen starter igen. Fint med mig. Jeg har jo fri i hele januar, og hvis vi kan komme afsted i begyndelsen af januar, vil det være en perfekt start på min ferie. Jeg har brug for den.
Men jeg er vist lidt tidligt ude. Jeg kan ikke finde en eneste afbudsrejse til Portugal i begyndelsen af januar endnu. Måske skal jeg vente i 2 – 3 uger. Så kan det være, at jeg kan finde en afbudsrejse til den tid.