I min barndom og ungdom var det nok forbundet med lidt status at have en rigtig muret pejs i sin stue. Men efter den første energikrise i begyndelsen af 1970’erne valgte rigtig mange mennesker med en pejs i deres stue at få installeret en indsats af jern, så pejsen blev omdannet til en brændeovn. Den giver nemlig langt mere varme fra sig end en pejs og kan således supplere hjemmets øvrige varmekilde.
Netop sådan en pejseindsats var der i det hus, min kone og jeg købte sidste år, og vi fandt hurtigt ud af, at den var et godt supplement til fjernvarmen. Men jeg synes også, at det er lidt besværligt at skulle fyre op med brænde fra Dalmose Brænde flere gange i løbet af en dag, men det tager man jo med, når man kan se på varmeregnskabet, at det faktisk betyder noget.
Priserne på brænde synes jeg dog er blevet skruet noget op de senere år. Hvis man vil købe noget, der er tilpas tørt og er kløvet, så koster det faktisk kassen, synes jeg. I hvert fald var det en dyr fornøjelse, da vi i sidste uge fik leveret tre rummeter ask brænde, som jeg brugte en del timer på at få stablet i vores brændeskur.
Men pyt, det kan stadig betale sig at bruge brændeovnen flittigt, og det gør vi også. Jeg tænder som regel op om morgenen, men da bruger jeg træbriketter, for de er trods alt billigere end det rigtige brænde, som jeg vælger at bruge om aftenen.