Fordi én bikini bare aldrig er nok

bikini

Bikinier er en af de ting, man simpelthen ikke kan få for mange af. Når tøjbutikkerne begynder at have bikinier i vinduerne, så ved vi, at sommeren er ved at nærme sig. For bikinier hænger mere end nogen anden beklædningsgenstand uløseligt sammen med sol, sommer og varme. Og står din sommerferie ligesom min på rigelige mængder solbadning og dasen ved sydens strande, så er tiden kommet til at anskaffe sig nye og lækre sæt af den sommerlige og skønne bikini. Så er det bare spørgsmålet melder sig om, hvilken bikini man i år skal gå efter. For valgene er næsten uendelige, når det kommer til bikinimoden.

Af overdele findes der eksempelvis bikinier med bøjle-bh, balconette top, halterneck topp, den stropløse bandeau bikini og selvfølgelig den klassiske trekantsbikini. Og lige så mange muligheder findes der for bikini underdelen, hvor man eksempelvis kan vælge hipsters, shorts, højtaljede trusser eller tanga trusser. Og videre skal man selvfølgelig beslutte sig for, hvilken farve bikinien skal have, om den skal være udstyret med fantastiske og festlige frynser eller ej, og om man skal finde hele bikinisæt eller gå efter mix´n´match princippet, der sikrer et endnu større udvalg af det fantastiske badetøj til sommerens forhåbentlig mange strandbesøg.

Bikini overdele

Personligt er jeg stærk tilhænger af at mixe mine bikini overdele og underdele på kryds og tværs, da det for mig skaber en illusion om, at jeg har et hav af bikinier at vælge imellem. Det afgørende for hvilken bikini man skal vælge, er selvfølgelig, hvad man selv synes ser flottest ud. Men lige så vigtigt er det at vide, hvad der passer bedst til den figur, man nu en gang er udstyret med. Har du en stor barm, så sikrer bøjle bikinien dig absolut mest komfort. Derimod er trekantsbikinien rigtig fin til den mindre barm. Endelig er bandeau toppen super god, hvis du bare vil ligge på stranden, da du med denne stropløse top ikke skal bekymre dig om hvide striber på kroppen, der hvor bikiniens stropper har skygget for solen.

Bikini underdele

Noget af det hippeste inden for bikinimoden anno 2014 er højtaljede bikinitrusser. Fordelen ved de højtaljede trusser er, udover komforten, at de giver mulighed for at skjule den lille ekstra delle, der i løbet af vinteren kan være smuttet på maven.

En af sommerens helt store tendenser inden for badetøjsmoden er desuden den ternede bikini, mens også den bolchestribede bikini endnu gør sig gældende i modebilledet. Selv har jeg i år anskaffet mig en stribet bikini i det monokrome look. Dette bikinisæt har jeg suppleret med et par sorte bikini trusser, som vil gøre sig godt til de fleste bikini overdele.

Hvorfor svede i butikkerne?

Selvom shopping i butikkerne kan være en fantastisk beskæftigelse, bliver det også hurtigt lidt udmattende. Især når det er bikinier, der skal i kurven. Derfor har jeg rigtig gode erfaringer med at shoppe mine bikinier online. Her kan jeg sidde bekvemt hjemme på sofaen, mens jeg scroller ned over de mange valg. Det gør det desuden super nemt at gennemskue, hvilke bikinier der kan kombineres.

Personligt har jeg rigtig god erfaring med hjemmesiden Bikini-2014.dk, der byder på massevis af skønne og stilige bikinier. Ligeledes er Cellbes.dk og boohoo.com super gode og varierede i deres bikiniudvalg