Det er noget af en mærkedag, når ens ældste barn skal sendes af sted til sin første skoledag. Pludselig føler man sig rigtigt voksen og bliver mindet om, at ungdommen snart kan kaldes en svunden tid for ens eget vedkommende.

Sådan var mine tanker i morges, da jeg skulle følge vores søn, Mads, i skole for første gang. Jeg havde taget en feriedag, for skolen havde på forhånd meddelt, at forældrene var mere end velkomne til at blive sammen med deres børn hele skoledagen igennem. Og den var så i øvrigt ikke så lang, for de små poder i 0. klasse skulle såmænd kun være der et par timer den første dag.

Men i morges havde Mads og jeg lidt travlt med at få pakket hans ting. Mads har i lang tid gået meget op i de forskellige skoleartikler, som jo hører med, når man nu er en stor dreng, der skal gå i skole.

Det var allerede i foråret, at han begyndte at interessere sig for skoletasker og den slags udstyr, for man skal jo helst ikke stå tilbage for kammeraterne. Jeg har da også talt med et par andre mødre til drenge, som Mads skal gå i klasse med, og de har oplevet præcis den samme interesse fra deres sønner.

Det var ikke ligefrem det bedste vejr, da vi skulle af sted til skolen i morges, så det var regntøjet, der skulle findes frem fra garderoben. Mads fik her i sommer et nyt sæt, som han er vældig glad for, idet det er tilpas smart i designet til at tilfredse sådan en lidt kræsen gut som ham.

Vi brugte faktisk også en del tid på at lede efter regntøj til børn på nettet, hvor jeg har for vane at foretage de fleste af den slags indkøb. Det lykkedes heldigvis at finde noget, som faldt i Mads’ smag, og som jeg også kunne godkende. Da det kom med posten, var vi inde i en periode med dejligt vejr uden en dråbe regn, så det var næsten synd for Mads, at han ikke kunne få sættet prøvet af i rigtigt regnvejr.

Det endte med, at jeg en dag måtte bede min mand sætte havevanderen i gang ude på græsplænen, så Mads iført det nye sæt regntøj kunne løbe frem og tilbage gennem den kunstigt skabte regn. Men Mads fik da konstateret, at regntøjet holdt tæt, så han var vældig tilfreds.

Her i dag var Mads lidt skuffet over, at han ikke skulle have mad med i skole. Han forsøgte at overtale mig, men der stod jeg fast, for vi skulle møde i skolen klokken 9.00 og ville være hjemme igen noget før klokken 12, så der var slet ingen grund til at have frokost med i skole.

Men for at imødekomme drengen lidt, foreslog jeg at vi fyldte hans drikkedunk med saftevand, så han kunne få noget at drikke, hvis han blev tørstig. Jeg har nemlig fundet en god og sund drikkedunk uden skadelige stoffer til ham, og den løsning var Mads godt tilfreds med.