I dag er elektriske hjælpemidler i husholdningen en selvfølge i de fleste hjem, og fra tid til anden har jeg tænkt på, at man bør være lidt varsom med at anskaffe den slags, for når man først har vænnet sig til at bruge dem, bliver de helt automatisk uundværlige.

Sådan var det for eksempel, da vi for en hel del år siden anskaffede en mikrobølgeovn. Den vænnede vi os hurtigt til at bruge flittigt, så da den efter nogle år ikke virkede længere, var det en selvfølge for os at gå ud og købe en ny.

Det samme oplevede vi også, da vi i sin tid langt om længe valgte at anskaffe os en opvaskemaskine billigt. Vi havde udskudt spørgsmålet længe, fordi vi syntes, at vi hyggede os med at vaske op i hånden efter aftensmaden, men da vi først havde fået den, fandt vi jo hurtigt ud af, at vi kunne bruge den tid til andre former for hygge.

Derimod var vi tidligt ude med hensyn til at anskaffe en vaskemaskine til huset. I de år, da vi havde små børn, var der rigeligt med vasketøj, og både min kone og jeg havde travle jobs, så det hurtigt blev til en belastning at skulle bruge så stor en del af fritiden på at vaske tøj og bagefter hænge det til tørre.

Derfor gik der heller ikke mere end et halvt år efter anskaffelsen af vaskemaskinen, før vi investerede i en tørretumbler, og jeg skal da lige love for, at de to maskiner var en stor lettelse.