Der er sket noget i mit liv, som jeg aldrig ville have drømt, kunne ske. Jeg har fået et kæledyr. En hund. En hundehvalp helt præcist. Den har lige fået sin vaccination imod rabies. Den er bare så sød. Nuttet. Pelsen er så blød og fin at røre ved. Det er ikke en skrøbelig, lille hund. Det ved jeg. Det bliver en ret stor hund. En måske lidt frygtindgydende hund at se på. Men jeg er bare så vild med den lille hund. Vi skal starte til hvalpetræning i næste uge. Mest fordi at det har jeg bestemt, at vi skal.

Starte træning

Min søster, som gav mig hvalpen, mente ellers, at jeg burde vente i nogle måneder med at træne hunden. Men jeg har det bare, sådan, at når jeg nu hænger på en hund i de næste mange år, så må jeg få det bedste frem i den. Og jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke skal gå til hvalpetræning. Tværtimod. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe mig senere, når hunden bliver større og stærkere. Det er en stor hund. En kamphund. Faktisk har min søster fået dispensation til, at jeg kan eje den. Det er forpligtigende. Jeg skal sørge for, at hunden ikke er til fare for andre mennesker.Tænker på at tage et online kursus i hundetræning faktisk.

Havde næsten opgivet

Egentlig havde jeg helt opgivet tanken om at få en hund igen. Jeg blev jo nødt til at aflive min gamle hund. Den var syg. Den led. Intet dyr skal lide. Dyrlægen var enig. Faktisk var det ham, der fik mig overbevist om, at jeg burde sige ja til at sende den til grønne enge og store kødben.

Men nu her sådan ca. et halvt år efter har min søster så fundet en hvalp til mig. Hun har altid hørt på, at jeg gerne ville eje sådan en hund. Og hun har fået lov til at importere sådan en hund fra Sydeuropa.

En tidlig gave

Hun gav mig den, som en tidlig fødselsdagsgave. Og jeg er så glad for den. Den er helt perfekt. I går, da vi var til et lille tjek hos dyrlægen, opførte den sig perfekt. Og jeg har lovet den og mig selv, at den skal have et godt og langt liv sammen med mig. Vi skal gå ture hver dag. Den skal have lov til at rende frit, når jeg er mere end sikker på, at den kommer, når jeg kalder. Den skal have lækkerbiskner og legetøj. Og så skal den lære, at den skal være blid og tålmodig, når den er sammen med børn.

Det er en hyrdehund. Så jeg ved, at den tæller sin familie. Lige nu er vi kun to. Min mand og mig. Men det kan godt tænkes, at der kommer et familiemedlem nr. 3 (4?). Det skal den kunne acceptere. Så ja, jeg får travlt med at skulle lære min hvalp alt. Det bliver en spændende proces, vi skal ind i. Jeg tror godt, at jeg kan klare det uden store problemer. Også selvom folk måske bliver lidt bekymrede, når den er vokset op.