Der findes rigtig mange trætte ejere af en Nespresso maskine som mig der ikke kan finde et sted at købe gode og billige kaffekapsler.
Problemet er, at Nespresso har valgt at have salget af kaffekapsler selv som en del af deres måde at tjene penge på – og derfor er kaffen ikke særlig tilgængelig. Man kan selvfølgelig købe kaffen over deres hjemmeside, men hvis man står og skal bruge kaffen her og nu kan det være ret besværligt.
Mange alternativer til Nespresso kapsler
Der findes mange alternativer til Nespresso’s egne kaffekapsler, men det er ikke alle der virker lige godt. Et af de bedst kendte alternativer er Ethical Coffee Company, de har dog et ret gennemgående problem – nemlig at kaffekapslerne ofte sidder fast i Nespresso maskinerne.
Selvom kaffen kun koster omkring 20 kr for 10 stk, betyder det pludselig at kaffen bliver væsentligt dyrere end beregnet.
Vil man have et alternativ der bare fungerer uden problemer kan det derfor være svært at finde, der er dog flere hjemmesider der er begyndt at sælge kaffekapsler der fungerer gnidningsfrit med Nespresso maskinerne. Jeg selv har skrevet mig op til nyhedsbrevet hos Cupway så jeg får nys om når de begynder at sælge deres kaffekapsler som jeg tilfældigvis smagte i min lokale superbest. De fungerede væsentligt bedre end Ethical kaffen og smagte faktisk helt fint.
Udover cupway som jeg kunne købe i butikken har jeg endnu ikke fundet mange steder, men jeg holder mig indtil videre til at købe kaffekapslerne over internettet og blot have en større mængde liggende.
Jeg tror dog jeg venter til jeg kan få fingerne i kaffekapslerne fra cupway via internettet, der findes nemlig mange kaffekapsler på nettet, og efter at have prøvet et par dårligere stykker, gider jeg ikke tage flere chancer.
Et par tips til kaffen
Hvis du vil spare lidt penge på kaffen kan man faktisk godt lave to espresso shots ud af en enkelt kapsel, man skal dog være opmærksom på at kaffen ikke bliver helt så godt. Hvis man vil have rigtig god kaffe kan man i stedet for lave dobbelt-shot espresso kaffe ved at bruge to kaffe kapsler. Det gør at kaffen smager væsentligt bedre end hvis du f.eks. lavede en lungo der typisk bliver lidt tyndere og mere bitter i smagen.
Er du ikke til så stærk kaffe er det en god ide at blande kaffen med mælk. Har du ikke en mælkeskummer kan det være en god ide at varme mælken i mikrobølgeovnen inden du bruger din kaffekapsel til at lave din kaffe.
Et andet rigtig godt tip er at køre et espresso shot igennem maskinen uden kapsel inden du skal lave din kaffe. Der kan nemlig sidde indtørrede kafferester i maskinen som kan give din espresso en dårlig smag. Tricket er et jeg har lært fra min tid men en rigtig espresso maskine. Her kører man vand igennem får at gøre maskinen varm, og herefter laver man et shot kaffe der smides ud bare for at give aroma til apparatet. Det behøver man dog ikke med Nespresso maskinen, men der er slet ingen tvivl om at shot #2 er langt bedre end #1 idet maskinen er varm og allerede har en aroma fra kaffekapslen.