Det var vist også den rigtige løsning, retten fandt frem til, da en bankdirektør her i vores by forleden dag blev frikendt i en meget speget sag. Han var af politiet blevet tiltalt for en række forskellige lovovertrædelser, men bevismaterialet var temmelig tyndt, mente de fleste jurister.

Kursmanipulation

Sagen var startet med, at bankdirektøren kom under mistanke for kursmanipulation, fordi han privat havde købt en større aktiepost i et selskab, der i mange år havde været kunde i den bank, han var direktør for. Nogle mente, at direktøren med sit opkøb forsøgte at presse aktiekursen på det pågældende selskab i vejret for så selv at afhænde sin aktiepost med en gevinst.

Mistanken gik blandt andet på, at direktøren i kraft af bankens kendskab til selskabets økonomi havde en fordel i kraft af denne viden. Da det så også viste sig, at formanden for bestyrelsen i aktieselskabet havde solgt en stor aktiepost, opstod der en mistanke om insiderhandel mellem de to.

Men bankdirektøren afviste alle anklager. Hans påstand var, at han altid overlod alle sine transaktioner til et bankierfirma uden nogensinde at blande sig i handlerne. Det var netop for at undgå mistanke om noget ulovligt, at han lod bankierfirmaet forvalte hele den del af formuen, som var afsat til handel med værdipapirer.

Intern viden

Formanden for det pågældende aktieselskab var en overgang under mistanke for videregivelse af intern viden, idet man troede, at han havde givet bankdirektøren et tip om den forventede udvikling i selskabets økonomi.

Men den mistanke blev dog gjort til skamme igen, blandt andet fordi det hurtigt stod klart, at de to aldrig havde mødt hinanden og i hvert fald ikke på nogen måde havde en form for et personligt forhold.

Men anklagemyndigheden var overbevist om, at man havde en god sag. Det eneste svage punkt i sagen var, at bankdirektøren aldrig havde tjent så meget som en krone på de nævnte transaktioner, fordi der ikke havde været nogen særlig udvikling i det pågældende selskabs aktiekurs. Anklagemyndigheden kunne således ikke påvise nogen form for gevinst til bankdirektøren.

Sagen mod bankdirektøren blev indledt for et par måneder siden, og det blev en langstrakt og irriterende sag for bankdirektøren, der flere gange blev interviewet i både den trykte presse og i tv. Han bedyrede naturligvis sin uskyld og gjorde det klart, at han var meget ked af den belastende sag – ikke mindst fordi han naturligvis var suspenderet fra sin stilling, mens sagen stod.

Bankdirektøren var også helt klar over, at han aldrig mere kunne opnå en direktørpost i en bank, selv om han blev frifundet og renset for enhver mistanke. Han beklagede, at han overhovedet havde handlet med værdipapirer for sine egne penge, for han måtte erkende, at den slags selvfølgelig altid indebærer en risiko for at blive beskyldt for ulovligheder. Heldigvis er der banker, der er trygge at have med at gøre altid.

Professionel advokat

Det var en landskendt og meget erfaren forsvarsadvokat, der førte sagen for bankdirektøren – en specialist i økonomisk kriminalitet. Han gjorde det ifølge de fagfolk, der kommenterede sagen i medierne, fremragende, men det var til syvende og sidst substansen i sagen, der blev afgørende. Der var ikke et eneste konkret bevis, og bankdirektøren blev derfor frikendt.

For nylig hørte jeg fra en gammel bekendt, der blev anklaget for underslæb – men heldigvis var han uskyldig, og han fik en advokat med speciale i underslæb til at forsvare ham fra dette advokatfirma: https://bjsj.dk/