For nogle få år siden lykkedes det mig endnu en gang at overraske mig selv. Det skete i forbindelse med, at vi købte vores sommerhus, som ligger rigtig dejligt i udkanten af en plantage kun få hundrede meter fra stranden.

Vi købte sommerhuset med alt det forskellige indbo, som de foregående ejere havde placeret i og udenfor huset. En af de ting, der fulgte med huset, var en hængekøje, som var hængt op mellem to tilpas store træer på vores grund. Det var en hængekøje af mexicansk snit købt her: http://www.brugskunst.dk/

Selve køjen var nu ikke hængt op, da vi købte huset, for det var om vinteren, så den var rullet sammen og lå i det pænt store redskabsskur, der hører til huset. Min første tanke var, at den fik vi nok aldrig brugt, for jeg havde på det tidspunkt faktisk aldrig selv brudt mig om at ligge i hængekøjer.

Men da vi tog hul på vores første sommer efter købet af sommerhuset, fandt jeg alligevel på at finde hængekøjen frem fra redskabsskuret og hænge den op mellem de to træer. Det var nemt gjort, for begge de to træer var forsynet med solide reb rundt om stammen, og så var det bare at hægte de to kroge, som sad fast på hængekøjens snore, på de to stykker reb.

Og så skulle jeg selvfølgelig også prøve at ligge i den. Det var kun tænkt som en kort test, men lige efter, at jeg havde lagt mig til rette, kom min kone ud til mig med en kold pilsner og en bemærkning om, at sådan en hører vist til, når man har lagt sig i en hængekøje.

Så på en måde er det hendes skyld eller fortjeneste, at jeg kom til at nyde at ligge og slappe af i køjen, som jeg endte med at bruge temmelig flittigt i løbet af den sommer. Og det kan vel ikke undre, at det gentog sig i den følgende sommer, hvor jeg tilbragte mange timer med at ligge og læse i køjen.

Derfor var det også en ærgrelse af de større, da vi her i vinter tog ud til sommerhuset og konstaterede, at en kraftig vinterstorm havde væltet det ene af de to træer, som min elskede hængekøje blev bundet fast til. Jeg gav mig straks til at kigge efter, om der var andre steder, jeg kunne hænge køjen op, men der var desværre ikke nogle tilbageværende træer, der stod i passende afstand fra hinanden.

Min kone foreslog, at så måtte jeg jo anskaffe et hængekøjestativ – se sådan et her, hvilket også ville have den fordel, at jeg så kunne placere den, hvor det passer mig. Så jeg kørte ind til det lokale byggemarked for at købe et stativ, og i forretningen faldt jeg over en hængekøjestol, som også passede til stativet, så den kunne jeg ikke stå for.

Også min kone blev begejstret for stolen, som hun nu bruger meget ofte. Men jeg må indrømme, at det nok er mig selv, der er den flittigste bruger, og jeg er godt tilfreds med at have en hængekøje på stativ.