Mobning i skolen

You are currently viewing Mobning i skolen

Drengen kom hjem fra skole og var fuldstændigt sønderknust. Han går i 8. klasse og var blevet mobbet, fordi han spiller violin. Klassekammeraterne synes, at det er noget tøset noget at gøre. De forstår ikke, at han har et stort talent for at spille det instrument. Han er rigtig dygtig og kan faktisk spille en masse stykker som en professionel musiker.
Han sparkede til violinkassen og sagde, at han ikke vil gå i skole mere. Han vil heller ikke spille violin mere. De andre hører jo rock og den slags og driller ham, fordi han spiller klassisk musik.

Det er et problem. Vi har haft den her tur flere gange i løbet af det sidste års tid. Jeg har talt med skolen om det. De er fulde af forståelse, men kan ikke rigtig få fat om roden. De gør meget for at undgå mobning. Det er ikke kun min dreng, der bliver udsat for det. Men problemet er svært at tackle.

Jeg har især talt med hans musiklærer. Han foreslog, at jeg tager drengen ud af skolen til næste år og sender ham på efterskole. Der findes særlige musikefterskoler, som tilbyder undervisning i musik og samtidigt lever op til kravene til prøverne i 9. klasse. Han tilbød at hjælpe mig med at finde en god musikefterskole.

Hvad med en musik efterskole?

Musiklæreren har nogle forbindelser, så måske kan han hjælpe med at finde en plads på en efterskole i 9. klasse niveauet. Det er nemlig ikke helt nemt. Der kan være lang ventetid, fordi musikefterskoler er meget populære. Jeg har selv søgt på ”Efterskole 9. klasse”, men det er meget svært for mig at vurdere deres kompetencer. Samtidigt vil jeg også gerne have, at det bliver en efterskole, som ligger tæt på her, hvor vi bor. Min dreng er glad for den privatlærer, vi har, som kommer og giver ham undervisning i at spille på violinen et par gange om ugen. Det vil være synd, hvis han ikke kan fortsætte den undervisning. Så det ideelle vil være, at han kommer på en musikefterskole her i området, så jeg kan hente ham, så han kan få sin privatundervisning. Medmindre han ikke får brug for det.

Musiklæreren i skolen kunne godt hjælpe os.
Han forklarede i øvrigt, at det kan være rigtigt godt for min dreng at komme på efterskole, fordi det samtidigt giver ham en mulighed for at finde kammerater, som har samme interesse i klassisk musik. Det vil også give ham en mulighed for en ny start i et undervisningsforløb, som kan hjælpe ham videre. Det behøver jo ikke at være den eneste mulighed, at han bliver klassisk musiker. Det kan jo tænkes, at han finder andre interesser, fordi han ikke behøver at forsvare sig hele tiden som klassisk musiker over for de andre elever. Giver det mening det, jeg siger her?

Min dreng skal starte på musikefterskolen efter sommerferien. Han glæder sig. Jeg kan ikke helt finde ud af, om han glæder sig, fordi han kommer væk fra folkeskolen, eller fordi han skal starte på en skole, som giver undervisning på et højt niveau i musik. Mit håb er, at det er, fordi han skal på efterskole.