Min nevø, Klaus, er pavestolt for tiden. For få måneder siden fik han sit kørekort på sin 18 års fødselsdag, og nu er han blevet den lykkelige ejer af en bil. Klaus har lige siden drengeårene været vild med biler og har for eksempel fulgt intenst med i motorsport, ligesom han i nogle år har holdt sig selv opdateret med hensyn til nye bilmodeller, så han ligger inde med en ganske stor viden på det felt.

Min søster – Klaus’ mor – og jeg bor kun godt 100 meter fra hinanden, så vi ser helt naturligt meget til hinanden. I den seneste uges tid, efter at Klaus er blevet bilejer, har jeg kunnet følge med i, hvordan han bruger masser af tid på at passe og pleje den noget bedagede bil, han har købt. Som Klaus selv siger det, så har han jo ikke ligefrem overskud i økonomien til at lade et godt autoværksted passe bilen, det må han selv gøre, og der er nok at tage fat på, når det handler om en bil med snart 20 år på bagen. Heldigvis har hans kammerat en rigtigt autolift.

Jeg har nævnt for Klaus, at ifølge min mand er det vigtigt, at bilen holdes i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, for ellers er det for farligt at køre rundt i den i trafikken. Men Klaus beroligede mig med, at bilen på det punkt var helt tip-top, og han havde ved købet af den fået kvittering for, at den netop havde været gennem en større bremsereparation, som havde været nødvendig for at få den godkendt ved syn.

Den var også blevet godkendt, mens synsmanden havde i papirerne bemærket, at der kun var få tusinde kilometer tilbage i bilens dæk. Mønstret var dybt nok endnu, men nye dæk var altså snart en opgave for Klaus.

Han havde ved handelen gjort sælgeren opmærksom på det, men sælgeren havde svaret, at han da godt ville sætte nye dæk på, men så ville det helt naturligt afspejle sig i prisen. Klaus var godt klar over, at prisen var sat temmelig lavt på bilen, så han accepterede, at han selv indenfor en overskuelig fremtid skulle investere i nye dæk til bilen.

Da vi i går var henne hos min søster, gik Klaus som sædvanlig ude i carporten og rodede med sin bil. Min mand lod en bemærkning falde til Klaus om, at han burde undgå alt for billige dæk til bilen, for der er faktisk dæk på markedet, som er så ringe i vådt føre, at de ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, sagde min mand.

Klaus vidste det godt, og han var heller ikke indstillet på at købe dæk, der ikke er i orden, men det kniber med pengene, sagde han. Min mand trak sin tegnebog frem og fiskede en 500 krone seddel op af den og rakte den til Klaus med ordene: Vi kan godt lide dig, så vi vil gerne beholde dig sund og rask.

Klaus blev glad og lovede, at han nu ville gå på nettet og søge efter de bedste priser på dæk af anerkendte mærker. Og så er det jo bare ekstra heldigt, at han også har venner, der råder over dækmaskiner 🙂