Her har vi haft gang i en længere samtale om, dengang vi gik på café og mødte mennesker. Det var min bedste ven, som ringede op til mig via WhatsApp. Han er ligesom strandet ude i Asien et eller andet sted, og jeg kan mærke på ham, at han savner at komme hjem til Danmark. Jeg kan også godt mærke på ham, at han er glad for at bo der, hvor han er nu. Han har mødt en sød pige, siger han. Han har fået ro i sit sind.

På tide

Det er også på tide. Han er – eller var – jo et meget uroligt sind. Han kunne ikke lade være med at lave ballade. Du ved på den dårlige måde. Fx så var det sådan set ikke, fordi han havde uret, når han beklagede sig, over at den bøf, han havde bestilt, ikke var stegt, sådan som han havde bestilt den. Det var måden, han gjorde det på. Du ved provokerende og højlydt. Alle i restauranten lagde mærke til ham. De spidsede ører og lyttede til hans meget manipulerende – og ultraintelligente – måde at tale til tjenerne på. Selv er jeg et genert menneske, og jeg bryder mig ikke om at vække opsigt. Han har aldrig haft problemer med det. Men det lader til, at han er faldet meget til ro. Han fortalte mig fx om, at han tit tænker på, dengang vi sad på en café nede på et eller andet torv i København, og der kom en mand hen til os, og tilbød os en masse penge for at gå med ham hjem.

Noget af en låsesmed

Det viste sig, at det var en gammel låsesmed i København, som ikke havde husket sine egne nøgler, og han ville gerne have os til at sparke døren åbent for sig. Ikke som den moderne og super professionelle Østerbro Låsesmed, vi kender. Vi grinte meget af den historie dengang. Det var en sjov historie. Jeg fortalte ham om, at jeg ofte tænker på den aften, hvor vi havde været ude for at drikke øl og se fodbold, og hvor han ikke kunne finde sine solbriller, fordi han havde sat dem op på sit hoved, og vi begge to begyndte at lede efter dem, som om det var en millionskat, der var blevet væk – lige indtil jeg opdagede, at de sad på hans hoved.

Låsesmeden på Vesterbro

Ja, vi grinte. Vi havde det sjovt sammen. Jeg savner min ven. Han savner mig. Men heldigvis er der noget, der hedder ny teknologi. Han kan sidde omme på den anden side af jorden, og vi kan have en god samtale. Det med teknologi har jo også vundet indpas hos låsesmedene i den grad. For eksempel den lokale ude på Vesterbro.

Efter vores samtale kunne jeg naturligvis ikke lade være med at tænke på, om han i virkeligheden har det godt. Det lød, som om at det har han. Men kan jeg være sikker? Jeg indrømmer, at jeg ikke stoler 100% på det, han siger. Han er god til at lyve. Mest for sig selv. Og jeg er faktisk slet ikke sikker på, at han har det så godt, som han sagde. Jeg tror, jeg lige skal tjekke op på ham igen i overmorgen. Jeg ringer ham op. Og hvis den er helt gal, ja så skal jeg nok finde en løsning.