Du er ved at pakke. Ikke kufferten. Nej. Du skal ikke på ferie her i sommer. Ikke i år. Du er ved at pakke flyttekasser. Du fik 10 kasser leveret i morges. Det er ikke tilstrækkeligt, det ved du, men du har sådan set heller ikke travlt. Du skal først flytte om en måned. Men du har valgt at begynde at pakke allerede nu, fordi du ved, at du ikke kan tage alle dine ting med dig ind i den nye bolig. Den er meget mindre end den, du bor i nu. Og du skal derfor nøje overveje, hvilke ting du vil have med dig, og hvilke ting du skal sætte til opmagasinering i Aarhus. Du har valgt, at dine ting skal stå til opmagasinering i Aarhus hos HMS, fordi det er dertil, du skal flytte. Du vil gerne have muligheden for at kunne hente et eller andet, hvis du fortryder, at det ikke kom med, når du flytter. Fornuftigt nok. Og ja, du flytter jo til Aarhus. Hvorfor?
Tæt på familien
Fordi det er her, dine børn bor med deres familier. Du vil gerne være tættere på dem. Og det går altså ikke længere med at bo på den store gård ovre ved Lemvig. Der er for meget at se til. Du er jo ikke så ung og stærk længere, så det er på tide at afhænde gården. Flytte til en mindre lejlighed i Aarhus og nyde, at du er rask og sund – og kan deltage i kulturlivet. Det har du jo faktisk savnet i en del år nu. Inden din ægtefælle gik bort, var I tit i Aarhus for at deltage i forskellige events dér. Og det store museum har altid været et udflugtsmål. Nu får du adgang til at kunne være med, når der sker noget.
Du kigger dig omkring i huset. Der er for mange ting. Du bliver nødt til at få børnene herud og få dem til at fortælle dig, om der måske er et møbel eller en genstand, de gerne vil have. Det er deres chance nu. Ellers bliver det hele sat til opbevaring, sammen med de andre ting, du ikke kan have med dig. Heldigvis har flyttefirmaet fra Aarhus fortalt dig, at de har meget store opbevaringsrum, så hvis du har brug for mere plads til opbevaring, så skal du bare sige til. Det er da betryggende at vide.
Du finder ind i den store stue – der, hvor I som regel holdt festmiddage – jul, konfirmation og andre store dage. Det kæmpestore spisebord kan ikke være i din lille lejlighed. Kommer du til at savne det. Nej. Bestemt ikke. Det minder dig om borddækning, dagevis med forberedelser af festmiddage og en del træthed. Stolene? De hører sammen med bordet. De skal til opmagasinering i Aarhus. Ingen tvivl. Billederne på væggene – jo, der er måske ét, du gerne vil have med. Du piller det ned fra væggen og får det placeret ved siden af flyttekasserne.
Skal vitrinen med? Nok ikke, men indholdet skal. De fine krystalglas skal ikke til opbevaring.
Flytte sammen med kæresten
Nu er det officielt. Du kom til at røbe det overfor din lillesøster, at du flytter sammen med din kæreste. Og du ved, at hun ikke kan holde på en hemmelighed – også selvom hun lover det. Det gør ikke noget. Du og din kæreste er glade og har fundet et lille hus lidt uden for Randers. Et gammelt, nedlagt landsted, som I vil bruge nogle penge og en masse tid på at sætte i stand. I har en drøm om et familieliv med delvis selvforsyning af grøntsager. Havearbejde er noget, du elsker – og din kæreste er ret god til at bruge sine hænder. I har tiden foran jer. I har dog også jobs, som skal passes. Børn skal der nok komme – men ikke lige nu. I første omgang handler det om at være sammen om et livsprojekt.
Du har derfor fundet et flyttefirma i Jylland, som vil komme og flytte dine ting. De skal sørge for, at du får alle dine ting med dig. Og de har da også lovet at komme i god tid og hjælpe dig med at pakke alt ned. Du har mange bøger – og det bliver ret tungt at bære rundt på kasser med bøger i. Derfor har det jyske flyttefirma anbefalet, at du finder mindre kasser – der skal være i god stand fra fx supermarkeder, som du kan pakke dem ned i. Der vil være mange kasser, men de er nemmere at håndtere end store. Papir er jo i virkeligheden meget tungt.
Opbevaring i depot i Randers
Din kæreste er også i gang med at pakke sine ting. Han har ikke helt så meget, som du har, men der er alligevel en del at se til. Så I taler med hinanden via FaceTime om det at pakke sine ting. Han er allerede nået dertil, hvor han er begyndt at pakke sit tøj. Det har du slet ikke overskud til at tænke på lige nu. Du skal lige have pakket køkkengrejet ned. Bagefter vil du tage et bad og sørge for, at du er klar til, at flyttemændene kommer i morgen og hjælper dig med resten. Det bliver noget af en forandring. En skøn forandring. Og ja, der er plads nok i det lille hus til, at alle jeres møbler kan være der. I har ikke behov for at sætte noget til opbevaring i Randers.
Du kigger på dit køkkengrej. Der er en gammel elektrisk håndpisker. Skal den egentlig med? Du er ikke sikker. Alligevel putter du den i en af kasserne. De andre lidt større køkkenredskaber ryger også ned i kassen. Det går fint. Det tager ikke så lang tid, når beslutningen om, at der skal pakkes, er taget. I løbet af en lille times tid er alt køkkengrejet – inklusive dit fine stel – pakket ned. Du tager et bad. Lægger tøj, der kan tåle at blive snavset frem, og glæder dig til, at I skal flytte i morgen. Din kæreste vil hente dig, når flyttemændene har hentet hans ting. I kører derefter sammen til jeres lille sted uden for Randers og hjælper flyttemændene med at få møbler, grej og ting ind i huset.