Psykiske årsager?

You are currently viewing Psykiske årsager?

En af min datters skoleveninder, Linda, har i de seneste få år lidt af en eller anden hudsygdom, som har givet hende nogle grimme udslæt på huden, der også klør temmelig ubehageligt. Udover kløen er det selvfølgelig en belastning for en pige på 15 år at have de grimme udslæt, som i perioder også kommer i ansigtet og på arme og hænder, så hun ikke har mulighed for at skjule dem.

Hun var selvfølgelig hos lægen, da udslættene begyndte, og hun fik noget salve at smøre på, men det hjalp stort set ikke. Lægen havde også spurgt ind til hendes spisevaner og den slags, men Linda spiser helt almindelig, varieret kost, og hun og hendes familie har efter min vurdering en ganske almindelig, sund livsstil.

Lindas mor, som jeg ofte taler med, var i starten ikke specielt nervøs for datterens hudlidelse, for hun forventede, at det kun var et spørgsmål om hormonelle forstyrrelser i forbindelse med puberteten. Men hudproblemerne forsvandt ikke, da Linda var kommet igennem puberteten, så hendes mor begyndte at søge efter andre måder at hjælpe Linda på.

Hun læste om mange forskellige former for kosttilskud, som angiveligt skulle kunne hjælpe på Lindas sygdom, og familien spenderede mange penge på indkøb af de kosttilskud, som de læste om på en masse forskellige hjemmesider.

De gik endda så vidt som at bestille et bestemt tilskud hjem, selv om det kun blev forhandlet i en specialforretning for helsekost i København, men selv om det var temmelig dyrt, måtte de erkende, at det heller ikke hjalp Linda.

Og det etablerede sundhedssystem gav på et tidspunkt op, for man kunne ganske enkelt ikke stille en præcis diagnose, og dermed kunne man ikke ordinere en medicin, der kunne hjælpe.

En dag for bare få uger siden fortalte Lindas mor mig, at hun havde læst en artikel om homøopati, og i artiklen var der blandt andet beskrevet et eksempel på en hudlidelse, som til forveksling lignede den, Linda er ramt af. Derfor havde moderen besluttet, at hun ville opsøge en homøopat for at prøve med en sådan behandling af Lindas sygdom.

Det lød overraskende i mine ører, for jeg havde på det tidspunkt en opfattelse af, at homøopati er noget mere eller mindre mystisk noget i stil med healing og den slags. Så jeg valgte at søge oplysninger på nettet om, hvad det egentlig indebærer.

Jeg var noget overrasket over, at der rent faktisk ikke er noget hokuspokus over homøopati, men at det handler om at kurere sygdomme med små doser af nogle naturlægemidler, som angiveligt er helt uskadelige, så længe de kun gives i de små doser, som bliver foreskrevet.

Lindas mor holdt fast i sin beslutning om at forsøge med sådan en behandling, og det er bestemt godt, for i løbet af den seneste uges tid er Lindas udslæt begyndt at forsvinde lidt efter lidt, og homøopaten har sagt til hende, at hun kan regne med at være helt fri for udslæt i løbet af få uger. Det glæder mig virkelig for Linda, at hun nu kan slippe for udslættene.

Coaching til problemløsning

Det sidste og afgørende trin var faktisk noget så prosaisk som en dygtig coach! Via nogle omgange med 1 til 1 coaching kom hun helt fri af tidligere problemstillinger!