Sådan en knægt på 10 år kan spørge om mere, end man har en rimelig chance for at svare på. Det var også tilfældet tidligere i dag, da min søn, Johan, spurgte mig, hvorfor de små kryb, vi alle kender fra haven og skoven, kaldes for tissemyrer. Jeg måtte blankt erkende, at jeg ikke vidste, hvorfor man ofte bruger den betegnelse.
Så jeg gik på nettet for at finde ud af det, så jeg lidt efter kunne forklare Johan, at mange slags myrer har en kirtel på bagkroppen, hvorfra de kan sprøjte noget gift ind i kroppen på deres fjender, og da brodden med gift sidder på bagkroppen, er det jo oplagt at mene, at der er tale om myrens tis.
Det stillede Johan sig tilfreds med, men da han lidt senere i det pragtfulde sommervejr blev stukket af en hveps, var han bestemt ikke særligt tilfreds. Hans mor gned hvepsestikket med salmiakspiritus, og det tog det meste af smerten, så Johan blev lidt gladere igen.
Men han var alligevel træt af de stikkende dyr og spurgte, hvorfor der overhovedet skal være hvepse til. Det var jo nemt nok at forklare ham, at hvepse er med til at bestøve blomster, hvilket er nødvendigt for planterne. Noget sværere var det at forklare Johan, hvorfor blomsterne ikke bare kan finde på en anden måde at blive bestøvet. Jeg viste ham denne artikel om hvepse: http://www.absolut-skadedyr.dk/hvepse/
Det hvepsestik, som Johan blev udsat for, gav mig i øvrigt noget ekstra arbejde, for min kone fik øje på, at der var opstået et hvepsebo oppe under taget på vores carport, så det var jeg jo nødt til at gøre noget ved.
Heldigvis havde jeg en sprayflaske med insektgift i redskabsskuret, og jeg sendte et ordentligt pulver ind i indgangshullet til hvepseboet. Så lod jeg giften virke i nogle minutter, hvorefter jeg iklædt havehandsker fik lempet hvepseboet ned i en plasticpose, som jeg bandt forsvarligt til, inden jeg smed den i skraldespanden.
For selv om jeg erkender, at hvepse ikke ligefrem bør betragtes som skadedyr, så er de altså ikke velkomne i så stort et antal, som tilfældet er, når man har et hvepsebo i carporten lige ved siden af vores terrasse.
Og jeg har samme holdning til de horder af myrer, som sidste år invaderede sandet under vores terrassefliser, som blev mere eller mindre undermineret. Den gang måtte jeg også i gang med en omfattende skadedyrsbekæmpelse for at slippe af med dem.
Jeg kom i tanker om, at jeg et sted havde læst, at kogende vand er et godt middel til at udrydde myrerne, så jeg kogte adskillige kander vand i vores elkedel og hældte det over myrerne, som da også døde øjeblikkeligt.
Men hvad jeg ikke havde læst mig til var, at det ikke er et godt middel på græsplænen, for der var selvfølgelig også en del myrer i græsset langs kanten af terrassen, så de fik også rigeligt med kogende vand. Resultatet var bare, at græsset i det område blev svedet helt af, så jeg måtte i gang med en gang eftersåning. Rigtig og meget bedre skadedyrsbekæmpelse: http://www.absolut-skadedyr.dk/skadedyrsbekaempelse/