Vores søn, Claus, er temmelig interesseret i cykelløb, så i den periode om sommeren, når der køres Tour de France i tre uger, er han trofast at finde foran fjernsynet, for han følger meget intenst med i alle etaperne.
Sådan var det også for nogle dage siden, da jeg kom til at kigge med i et stykke tid og faktisk syntes, det var lidt fascinerende at følge cykelrytternes anstrengelser. Jeg bed mærke i, at langt de fleste af dem havde solbriller på, hvilket selvfølgelig er ret naturligt, da man kunne se, at det var pragtfuldt sommervejr med solskin der nede i Frankrig.
Jeg bed mærke i, at de fleste af rytterne havde helt ens solbriller på, hvilket undrede mig. Men Claus fortalte mig, at det givetvis hang sådan sammen, at en producent af solbriller havde kreeret et par briller, som specielt er velegnede til cykelryttere, og så kan du være sikker på, at de rytterne ikke har betalt en krone for dem, for det er god reklame for producenten at få dem vist frem på alverdens tv-skærme, bemærkede Claus.
Han havde sikkert ret, og jeg kan da levende forestille mig, at det samme gælder for en masse andet udstyr, som sportsfolk i eliteklassen bruger. Det har faktisk slået mig, når jeg en gang imellem har set tennis i fjernsynet, at mange af spillerne har et armbåndsur på under kampene, og i min optik er det da mest normalt at lade sådan noget som ure blive i omklædningsrummet, når man skal dyrke sin sport.
Jeg nævnte det for Claus, og han var også helt sikker på, at det primære formål med at have sit ur på under en sportskamp må være at vise det frem, fordi man har en aftale med producenten om det.
Det er selvfølgelig noget andet med pulsure og pulsmålere, som mange sportsfolk bruger under træning, for på den måde kan man indrette sin træning, så den bliver så optimal som muligt, fortalte Claus mig. Og det skulle ikke undre mig, fortsatte han, om de ure, man kan se på mange af cykelrytterne, rent faktisk er pulsure, som jo kan gemme en masse oplysninger om kroppens tilstand.
Selv har jeg aldrig været den store sportsmand, så jeg har ikke brug for den slags udstyr, men Claus går vældigt op i cykling og træner også hver eneste dag på sin racercykel. Endnu er han som 16-årig kun juniorrytter, men han stiler målrettet efter at blive en stor cykelrytter med tiden, og med den ihærdighed, han lægger for dagen, skal det såmænd også nok lykkes ham.
Jeg spurgte ham, om et pulsur stod på hans ønskeseddel til den ret nært forestående fødselsdag, og det bekræftede han, så jeg tænkte i mit stille sind, at nu havde jeg da fået løst et problem, for jeg havde indtil da ikke haft nogen ideer til en gave til ham.
Nu vil jeg en af de nærmeste dage gå ind i den forretning, hvor jeg sidste år købte et par Seiko ure til min kone og mig selv, for de sælger nok også pulsure.