Vores gamle terrasse var blevet direkte grim, men de samme belægningssten har formentlig også ligget der i mere end 20 år, hvis de da ellers stammer fra det år, huset blev opført. Vi har ejet huset de seneste seks år, og jeg har flere gange renset belægningsstenene med en højtryksrenser. Det hjælper også på udseendet, men det holder desværre ikke så længe, så her i det tidlige forår besluttede vi så, at jeg skulle lægge en helt ny terrasse.
Min kone og jeg var helt enige om, at det skulle være en terrasse i træ. Vi synes både, det er pænere end en stenterrasse, og der er også langt mere atmosfære og varme fra træ end fra sten.
Men så kom diskussionen om, hvordan terrassen skulle udformes – først og fremmest om plankerne skulle ligge parallelt med husets facade mod haven, eller om de skulle ligge vinkelret på facaden med havedøren.
Vi havde forskellige argumenter, men blev dog enige om, at plankerne skulle ligge vinkelret på husets facade. Så kunne jeg gå i gang med nogle opmålinger og lave tegninger. Jeg har før prøvet at lave en træterrasse, så jeg var ikke helt blank på metoden.
Jeg ville bruge nogle af de kasserede belægningssten til at understøtte de bærende bjælker, som selve terrasseplankerne skulle skrues fast i. For at sikre mig, at hele terrassen kom i vater, brugte jeg strimler af godt tagpap mellem stenene og bjælkerne. Jeg mener også at vide, at træet har bedre af at hvile på tagpap end direkte på stenene.
Jeg havde indkøbt nogle planker og bjælker af lærketræ, som skulle være specielt holdbart i det danske klima. Da først bjælkerne var lagt ud og bragt i vater, var resten af arbejdet ganske ligetil. Jeg savede plankerne til, så de havde præcist samme længde, og så var det bare at gå i gang med min skruemaskine og få plankerne monteret. Der er tale om ret brede planker, så jeg valgte at montere dem med to skruer i hver underliggende bjælke.
Fra tid til anden måtte jeg med mit koben presse plankerne, fordi nogle af dem nok havde slået sig en smule, så jeg kunne sikre mig præcist det samme mellemrum med luft mellem plankerne.
Da jeg købte ind i byggemarkedet havde en venlig ekspedient anbefalet mig at købe rustfri skruer til arbejdet. De er en smule dyrere, indrømmede han, men du kan meget nemt komme til at fortryde det, hvis du ikke ofrer de ekstra penge, for det pynter bestemt ikke, hvis skruehovederne begynder at blive røde af rust.
Det råd tog jeg til mig, selv om der skulle bruges rigtig mange skruer i vores nye terrasse. Det tog faktisk ikke mange timer at skrue plankerne fast, og efter at jeg havde skruet en ekstra planke lodret på enderne af de planker, der ender ud mod haven, kunne jeg gå i gang med træbeskyttelsen.
Så i aftes var terrassen helt klar til brug, og vejret var godt nok til at indtage aftensmaden derude. Men da vi skulle have kaffen bagefter, var det alligevel nødvendigt at tænde vores terrasse varmer for ikke at sidde og fryse.
