Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag. Ikke desto mindre bliver vores tøj ofte set som vores signal udadtil. Derfor er det ikke sjældent at se, at mennesker investerer flere hundred eller tusinde kroner i en smart bluse eller et par moderne bukser. Et element i at få mest glæde af det dyre tøj er selvfølgelig at passe godt på det. Det kan derfor være enormt frustrerende, hvis du tager tøjet ud af vaskemaskinen for blot at opdage et lille hul.
De fleste mennesker har prøvet det, og de fleste mennesker har med garanti også fyret et knapt så pænt ordforråd af sted til deres vaskemaskine på den bekostning. Her følger et par råd til, hvordan du kan undgå hullerne.
Brug ikke badeværelsesgulvet til dit tøj
Vidste du, at det kan være skadeligt for dit tøj, at du smider det på badeværelsesgulvet? Det kan lyde overdrevet, men det er sådan det forholder sig. Du har sikkert lagt mærke til de kære små sølvfisk, som i ny og næ smutter henover gulvet. De virker umiddelbart ganske harmløse, men det er de ikke. Sølvfisk trives steder, som er varme, og derfor er badeværelsets gulvvarme et rent slaraffenland for dem. Samtidig er de små dyr helt vilde med bitte små bomuldstråde.
De kan derfor godt finde på at tage et lille bid af din bluse, når den nu alligevel ligger der. Først for vil det ikke være synligt for dig, at de har brugt din bluse som snack, men det vil stille og roligt vise sig efter et par ture i din vaskemaskine. Sølvfiskens lille bitte hul vil nemlig stille og roligt trevle op og skabe det lille hul, som du med garanti et par gange har undret dig over, hvor pokker det er kommet fra. Måske har du endda tilladt dig at skælde din vaskemaskine ud eller du har stået med hovedet helt inde i tromlen for at se, om der skulle ligge en løs skrue. Og alt sammen helt uden grund, fordi det slet ikke er vaskemaskinens skyld.
Selvom det som regel aldrig er din vaskemaskine der er skyld i hullerne kan du hvis du har en meget gammel og slidt model godt lige kigge den efter. Hvis det er på tide at skifte kan man faktisk få vaskemaskiner til omkring 2.000 kr. Det kan du læse mere om på billig-vaskemaskine.dk
Trods fornuften og vask på 90 grader i ny og næ
Skal du tænke på miljøet, er det ikke yderst hensigtsmæssigt at vaske på 90 grader. Skal du tænke på din vaskemaskines og dit tøjs velbefindende, er det dog nødvendigt engang imellem. De små sølvfisk trives nemlig også i din vaskemaskine, hvor de også benytter lejligheden til at spise de små bomuldstråde.
Ved at vaske på 90 grader engang imellem, skulle du gerne kunne slippe af med sølvfiskene, så de ikke lever i din vaskemaskine. Ud over at få bugt med sølvfiskene, vil du også slippe af med diverse bakterier, når du vasker ved 90 grader. Du kan også huske at lade døren stå åben efter endt vask. På den måde kan fugten slippe ud, og vaskemaskinen bliver tør indeni. Med andre ord vil det ikke længere være tiltalende for sølvfiskene at bosætte sig i vaskemaskinen, når du fjerner de subtropiske forhold.
Der er dermed et par ting, du kan gøre, for at undgå de irriterende huller. Vær opmærksom på, at hullerne også kan opstå grundet den måde, tøjet er vævet på. Og her er der desværre ikke så meget, du selv kan gøre. Men hvis du følger ovenstående råd, kommer du trods alt et godt stykke vej i kampen mod hullerne.