Argh, jeg gider ikke. Jeg har brug for nye underhylere. Det er der ingen tvivl om, men det er en opgave, jeg ikke synes, er sjov. Altså at skulle på undertøjsindkøb. Det er det kedeligste, jeg ved. I det hele taget: At købe tøj er bare kedeligt. Min viv insisterer dog på at jeg gør det. Hun har også ret. Jeg skal da have tøj på kroppen, og det er ikke altid passende, at jeg møder op i jogging tøj eller gamle jeans. Jeg har også brug for noget til ’pænt brug’, som hun siger.
Stort herretøj?
Normalt går jeg i pludderbukser og store sweatshirts. Jeg er stor og har altid været det. Det første jeg gør, når jeg går i stormagasinet, er altid at spørge efter afdelingen med stort tøj til mænd, når jeg køber tøj. Det kan være lidt pinligt. Der findes jo aldrig en afdeling med særligt store underbukser. Jeg skal altid hen i afdelingen for herreundertøj, og så skal jeg stå og rode igennem hylderne for at finde de underhylere i størrelsen, jeg bruger (xxxl).
Når jeg gør det, kommer der altid en spinkel, lille pige hen og spørger, om hun kan hjælpe mig. Det er da sødt, men det sætter mig i en lidt pinlig situation, synes jeg. Så skal jeg stå der og forklare hende, at nej, det behøver hun ikke. Jeg kan sagtens selv finde det, jeg har brug for. Men hvorfor indretter de så ikke afdelingen for undertøj til herrer efter størrelser? De har som regel indrettet den efter firmanavne. Så kan jeg rende rundt og forsøge at huske, hvad det brand, jeg er glad for, hedder. Det kan jeg aldrig. Jeg går ikke op i den slags. Men det gør stormagasinerne. Det kan jeg love dig!
Jeg har bedt min kone om at købe mit undertøj. Hun er meget bedre til det, end jeg er. Hun går frisk ind i forretningen og siger, at hun har brug for stort tøj til mænd, og så kan hun kommandere ekspedienten rundt, så hun får lige præcist det, som står på indkøbssedlen. Hun gør det på en måde, så alle indkøbene bliver gjort i en fart. Effektiv kvinde jeg har giftet mig med! Når det kommer til indkøb af tøj til mig. Når det handler om at købe tøj til sig selv, så kan hun bruge timer på at vælge mellem den ene eller den anden bluse eller kjole. Når hun så har købt den, så ender det som regel med, at hun bytter den til en anden alligevel. Jeg fatter det ikke. Men sådan er det altså.
Store underhylere
Men nu med underbukserne er jeg nødt til selv at klare det. Min kone er på rejse med en veninde. De har taget en tøsetur til sydens sol, og hun har efterladt en liste til mig med ting, jeg skal gøre. Én af dem er at få købt undertøj. Hun har dog været så sød at skrive en instruktion til mig: ”Du skal bare sige, at du har brug for stort undertøj til mænd, så viser de dig, hvad de har. Og så vælger du. Mindst 6 par underbukser!” Se her: https://www.storedrenge.dk/herretoej-372/undertoej-256/